Hver dansker smider i gennemsnit over 30 kilo mad ud om året – ofte fordi vi misforstår datomærkningerne på emballagen. Men der er stor forskel på, hvad “bedst før” og “sidste anvendelsesdato” egentlig betyder. Ved at kende forskellen kan du både spare penge, mindske madspild og spise trygt. Her får du en guide til, hvordan du læser datomærkningerne rigtigt – og bruger din sunde fornuft i køkkenet.

To mærkninger – to formål

De to mest almindelige datomærkninger på fødevarer har vidt forskellige betydninger:

• “Bedst før” handler om kvalitet. Efter denne dato kan produktet stadig være sikkert at spise, men smag, konsistens eller farve kan være en smule forringet. Du kan altså roligt bruge varen, hvis den ser, lugter og smager normalt.
• “Sidste anvendelsesdato” handler om sikkerhed. Her må du ikke spise varen efter datoen, da der kan være risiko for bakterievækst, som ikke kan ses eller lugtes. Denne mærkning bruges typisk på fersk kød, fisk og færdigretter.

Kort sagt: “Bedst før” er en vejledning – “sidste anvendelsesdato” er en advarsel.

Brug dine sanser – de er bedre end du tror

Når du står med en vare, der har passeret “bedst før”-datoen, er det dine sanser, der afgør, om den stadig kan bruges. Kig, lugt og smag en lille smule. Hvis produktet ser normalt ud, dufter som det plejer og smager fint, er det som regel helt i orden.

Eksempler:

• Tørvarer som pasta, ris og mel kan holde sig i måneder eller år efter datoen, hvis de er opbevaret tørt og tæt.
• Mælkeprodukter som yoghurt og fløde kan ofte bruges flere dage efter, hvis de har stået koldt.
• Chokolade og kaffe mister måske lidt aroma, men bliver sjældent farlige.

Ved at bruge dine sanser kan du redde meget mad, der ellers ville være røget direkte i skraldespanden.

Sådan opbevarer du maden rigtigt

Korrekt opbevaring forlænger holdbarheden markant. Her er nogle enkle råd:

• Køl hurtigt ned: Sæt kølevarer i køleskabet så snart du kommer hjem fra indkøb.
• Hold temperaturen nede: Køleskabet bør være 4–5 grader, fryseren -18 grader.
• Luk tæt: Brug tætsluttende beholdere til rester og åbne pakker.
• Frys ned i tide: Hvis du ikke når at bruge maden inden for et par dage, så frys den ned – også selvom “bedst før”-datoen nærmer sig.

Et godt trick er at skrive dato på fryseposerne, så du nemt kan holde styr på, hvad der ligger i fryseren.

Læs også:

Hverdagsvin uden besvær: Sådan finder du den rette flaske

Mad

Vin behøver ikke være dyrt eller besværligt for at smage godt. I denne guide får du tips til, hvordan du vælger den rette hverdagsvin, der passer til både din smag, dit budget og dine måltider – så du kan nyde et godt glas, når som helst.

Frø med forskel: Sådan bruger du solsikkefrø, græskarkerner, sesam og hørfrø i maden

Mad

Solsikkefrø, græskarkerner, sesam og hørfrø kan løfte både smag og sundhed i din madlavning. Få inspiration til, hvordan du bruger de små frø i alt fra morgenmad og bagværk til salater og snacks.

Fisk med personlighed – lær at bruge smag og konsistens til at skabe variation i dine retter

Mad

Opdag hvordan du kan skabe mere spændende og personlige retter med fisk ved at udnytte de enkelte arters unikke smag og konsistens. Få inspiration til nye kombinationer og teknikker, der gør fisk til en naturlig del af dit hverdagskøkken.

Klassiske desserter med et moderne twist

Mad

Oplev hvordan klassiske desserter kan forvandles med nutidens teknikker, lette teksturer og kreative anretninger. Få inspiration til at kombinere tradition og innovation i køkkenet – og skab søde mesterværker med personlighed.

Myter om datomærkninger

Der florerer mange misforståelser om datomærkninger. Her er nogle af de mest almindelige:

• “Man må aldrig spise noget efter datoen.” Forkert – det gælder kun for varer med “sidste anvendelsesdato”.
• “Mad, der lugter lidt surt, er altid farlig.” Ikke nødvendigvis – nogle produkter som yoghurt og ost udvikler naturligt en syrlig duft uden at være dårlige.
• “Frosne varer holder evigt.” Nej, men de kan holde sig meget længe. Kvaliteten kan dog falde over tid, især hvis de har været optøet og frosset igen.

At kende forskel på myter og fakta gør det lettere at tage fornuftige valg – og undgå unødigt madspild.

Når du vil være ekstra sikker

Hvis du er i tvivl, så tænk over, hvilken type mad det drejer sig om. Produkter med højt vandindhold og protein – som kød, fisk og færdigretter – bliver hurtigere farlige end tørvarer og konserverede produkter. Er du gravid, ældre eller har nedsat immunforsvar, bør du være ekstra forsigtig med varer, der nærmer sig “sidste anvendelsesdato”.

Du kan også bruge Fødevarestyrelsens app “Tjek datomærkningen”, som giver gode råd til, hvordan du vurderer forskellige fødevarer.

Mindre spild – mere ro i maven

At forstå datomærkninger handler ikke kun om at undgå sygdom, men også om at tage ansvar for miljøet og økonomien. Når du bruger maden op i stedet for at smide den ud, sparer du både ressourcer og penge – og du kan gøre det med god samvittighed.

Så næste gang du står med en yoghurt, der er et par dage over datoen, så brug næsen og smagsløgene, før du bruger skraldespanden. Ofte er svaret lige foran dig – og det dufter helt fint.